Kurser i Glostrup:

Harmonika / begyndere og øvede
2 x 28 lektioner (2 x 14 gange). Efterår start uge 37. Pris 1.400 kr. Forår start uge 3. Pris 1.400 kr.
Disse kurser er for dig, der gerne vil lære at spille harmonika helt fra grunden eller har lyst til at lære mere, så du kan spille sammen med andre.
Du lærer at både bruge noder og ører, så musikken kommer til at klinge.
Der undervises både i knap og pianoharmonika.

Hold 1901 Tirsdag 16.00 – 17.30 Vestervangskolen Ina Kjelstrup - tilmeld
Hold 1902 Tirsdag 17.30 – 19.00 Vestervangskolen Ina Kjelstrup - tilmeld

Harmonika - noder / gehør - begyndere og øvede  2 x 28 lektioner (2 x14 gange). Efterår start uge 37. Pris 1.400 kr. Forår start uge 3. Pris 1.400 kr.
Harmonikaen er et universalt musikinstrument og et helt orkester i sig selv med melodi, rytme og harmoni. Derfor er den sjovt at spille på. Vi vil beskæftige os
med forskellige genrer, som fx folkemusik, dansemusik, klassisk og jazz.
Vi arbejder med noder og gehør: Leg og spil og lær at lytte/huske! I stedet for kun at terpe noder, leger vi også med instrumentet.
Vi vælger enkle melodier, koncentrerer os om rytmen, og hvordan musikken bevæger sig op og ned og prøver at gengive det på vort instrument.
Der er mulighed for lidt sammenspil i forbindelse med undervisningen, der tilrettelægges efter den enkeltes niveau og ønsker.

Hold 1903 Tirsdag 16.00 – 17.30 Vestervangskolen Bodil Hogrefe  - tilmeld
Hold 1904 Tirsdag 17.30 – 19.00 Vestervangskolen Bodil Hogrefe  - tilmeld

Harmonika/orkesterspil i 4 stemmer + bas 2 x 45 lektioner (2 x 15 gange) Efterår start uge 37. Pris 1050 kr. Forår start uge 3. Pris 1050 kr.
Repertoiret spænder vidt. Klassisk, musicals, evergreens, populære rytmer m.m. Kendskab til noder og sammenspil er nødvendigt.

Hold 1912 Tirsdag 19.00 – 21.45 Vestervangskolen Ina Kjelstrup - tilmeld

Harmonika/instrumental/sammenspil 
 2 x 30 lektioner (2 x 15 gange) Efterår start uge 37. Pris 1030 kr. Forår start uge 3. Pris 1030 kr.
Her øver vi kendte toner, viser nye som gammele fra nær og fjern i op til flere stemmer med bas. Deltagernes ønsker tilgodeses.

Hold 1910 Onsdag 16.00 – 17.50 Vestervangskolen Ina Kjelstrup - tilmeld
Hold 1911 Torsdag 19.00 – 20.50 Vestervangskolen Ina Kjelstrup - tilmeld

Sammenspil med Louise Lau Kristensen 2 x 15 lektioner (2 x 6 gange - lige uger) Efterår start uge 38. Pris 700 kr. Forår start uge 4. Pris 700 kr.
Alle instrumenter er velkomne.
At spille et instrument er sjovt - men det er endnu sjovere sammen med andre.
Uanset hvilket instrument du spiller - hvis du har lyst til at lære mere og prøve at spille sammen med andre - så er dette hold noget for dig
Repertoiret vil tage udgangspunkt i deltagernes instrumenter, niveau og ønsker. Det er så dumt at lægge sig fast på samtlige af Beethovens symfonier,
hvis det viser sig, at holdet udelukkende består af slagtøjsspillere og mundharmonikaer.
Vi vil bevæge os i forskellige genrer. Klassisk, folkemusik fra hele verden samt danske/nordiske viser/sange.
Gerne i flere stemmer.
Har du lyst til at være med så ring evt. til Louise og hør nærmere.

Hold 1909 Mandag 19.00 – 21.10 Vestervangskolen (bemærk i lige uger) - tilmeld

Klaver / keyboard - Børn og voksne - begynder og øvede. 2 x 14 gange. Efterår start uge 37. Pris 1400 kr. Forår start uge 3. Pris 1400 kr.
Vi arbejder med noder og becifring. Har du spillet før, kan du få genopfrisket dine fordums færdigheder på alle niveauer.
Er du ny, starter vi med lette melodier med tilhørende node– og akkordlære, anslags– og spilleteknik.

Hold 1906 Torsdag 11.00 – 12.20 Glostrup Fritidscenter Bodil Hogrefe - tilmeld

Guitar - Bas - Mundharpe med Nisse Thorbjørn
Der undervises på alle niveauer. Om de er ny på instrumentet eller rutineret udøvende musiker betyder ikke noget.
Alle er velkomne og udgangspunktet er dine ønsker, ambitioner og dit niveau.

Guitar/ Bas: Efterår 28 lektioner (14 gange) pris 1400 kr. start uge 37 og Forår 28 lektioner (14 gange) pris 1400 kr. start uge 3.
Om der er grundlæggende teknik, lejrbåls-guitar eller komplekse "finger picking" teknikker og slideguitar i Åbne stemninger. Vi klarer det hele og arbejder
med numre, som eleven er med til at vælge. Vi synger også til, hvis det er noget du gerne vil.
BAS let øvet: Vi arbejder med "walking bas" og akkordanalyse.

Hold 1907 Tirsdag 11.30 – 13.00 Glostrup Fritidscenter Nisse Thorbjørn - tilmeld

Mundharpe, begyndere til Masterclass niveau: Efterår 28 lektioner (14 gange) pris 1400 kr. start uge 37 og Forår 28 lektioner (14 gange) pris 1400 kr. start uge 3.
Den vigtigste lektion er den første, hvor man får lagt basen for den korrekte reknik.
Nisse Thorbjørn har turneret i Europa med flere forskellige bluesartister fra USA og underviser i Diatonisk Mundharpe fra begyndere til masterclass niveau og underviser også kromatisk mundharpe.

Hold 1908 Tirsdag 10.00 – 11.30 Glostrup Fritidscenter Nisse Thorbjørn - tilmeld

Musikteori og hørelære på harmonika Efterår 7,5 lektioner (5 gange) pris 450 kr. start uge 38 og Forår 7,5 lektioner (5 gange) pris 450 kr. start uge 4. (se omtale nedenfor)

Hold 1905 Torsdag 9.30 – 10.50 Glostrup Fritidscenter Bodil Hogrefe - tilmeld

Spil Norsk med Torild Aasen  6 lektioner pris 400 kr.
Vi vil spille norske gammaldansmelodier - populære og velkendte melodier fra mit hjemland, og vi vil lege med forskellige tone- og taktarter
og komme omkring, hvordan du, på enklest måde. kan bidrage med fede harmonier til dem, der spiller selve melodien – også når melodien er ukendt.
Hvordan kan jeg spille uden noder?
Jeg viser dig teknikker på, hvordan du kan frigøre dig fra ”Brugsanvisningen”.
Legen vil få det til at lyde som en million, når vi spiller sammen, og de musikalske aftaler holder stik. Jeg vil gerne dele mine tips og fiduser med dig, så du får værktøjer til præcist dette.
Det vigtigste er, at vi hygger omkring harmonikaen og har det sjovt på et musikalsk plan. Husk instrument - nodestativ - blyant og godt humør.

Med kærlig hilsen—Torild Aasen

Hold 1913 Lørdag 14/9 2019 kl. 11.00 - 17.00 Glostrup Hallen, møderum 1-4 - tilmeld

Torild har – med begejstring - spillet siden hun var 8 år gammel. Hun nyder at sprede denne begejstring i kursus - sammenhæng – og det har været hendes levevej i mere end 20 år.
Torild underviser i harmonikaspil på aftenskoler over det meste af Fyn samt på Horsens - egnen. Det betyder at hendes liv er fyldt med musik og dertil hørende livsglæde

Italiensk for øvede med Kristian Rusbjerg 14 lektioner (2 gange) pris 600 kr. (se omtale nedenfor)

Hold 1917 Lørdag/søndag 25-26/1 2020 kl. 11.00 - 17.00 Glostrup Hallen, møderum 3-5  - tilmeld

"Rockholdet" med Øyvind Ougaard  6 lektioner (2 x 3 lektioner) pris 400 kr. per hold (se omtale nedenfor):

Hold 1915 Mandage 30/9 2019 og 18/11 2019 kl. 19.00 – 21.45 Glostrup Hallen, restauranten, Øyvind Ougaard - tilmeld
Hold 1916 Mandage 24/2 2020 og 23/3 2020 kl. 19.00 – 21.45 Glostrup Hallen, restauranten, Øyvind Ougaard - tilmeld

Forny indlærings-spille-og øvevaner med Louise Lau Kristensen 7 lektioner pris 400 kr.
Som underviser møder jeg ofte kursister, der “plejer” en hel masse. I nogle tilfælde er det godt, men det kan også betyde, at de er gået mere eller mindre i stå.
Gør man altid det, man plejer, så vedligeholder man sit spil, men kan man også komme videre..?
Denne dag vil vi prøve at komme de dårlige vaner til livs. Vi vil vende det hele på hovedet, og på nogle punkter måske føle vi starter forfra med det formål at blive dygtigere og optimere øvningen.
Vi vil arbejde med følgende spørgsmål.

Hvordan ...
· griber man en node an?
· forstår man musikken fremfor blot at læse noden på ny hver gang, man spiller den?
· bliver noden til musik?
· optimerer du din øvning?
· undgår du blot at tænde for autopiloten, når du øver?
· lærer du at spille hurtigt?
· lærer du at spille rigtigt?
· opdager jeg de gamle vaner, der bør droppes?

Kurset henvender sig til begyndere/let øvede og den mere øvede spiller, der trænger til et nyt indspark.
Jeg medbringer materiale på dagen

Hold 1920 Søndag 6/10-2019 kl. 11.00 - 17.00 Glostrup Hallen, møderum 1-4 - tilmeld

Louises undervisningserfaring spænder vidt. Hun underviser helt fra børnene er så små, at de knapt kan holde på et rasleæg, og hele vejen op gennem skoletiden til de voksne på aftenskole og højskole.
Hele vejen er glæden ved musikk en drivkraften for dygtiggørelse. Louise er uddannet fra konservatoriet i Esbjerg og København. Undervejs var hun også nogle måneder i Frankrig


Bente Kure -  Sangskrivning for seriøse sangskrivere - proff eller amatør  14 lektioner (2 gange) pris 600 kr. (se omtale nedenfor):

Hold 1922 Lørdag/søndag  26-27/10-2019 kl. 11 – 17 Glostrup Hallen, møderum 3-4 - tilmeld

Bente Kure - Skriv! Skriv! Skriv!  - en skrivelegestue for voksne.  14 lektioner (2 gange) pris 600 kr. (se omtale nedenfor):

Hold 1923A Lørdag/søndag 2-3/11 2019 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen, møderum 3-4 - tilmeld
Hold 1923B Lørdag/søndag 18-19/1 2020 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen, møderum 3-4 - tilmeld
Hold 1923C Lørdag/søndag 28-29/3 2020 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen, møderum 3-4 - tilmeld

Få din musik til at fungere og lav stemmer til med Leif Ernstsen 14 lektioner (2 gange) pris 600 kr. per hold.
Sidder du med et eller flere musikstykker, som du ikke kan få til at fungere, så får du her hjælp til:
- det rytmiske
- arrangement
- temposkift
- at opbygge stemmer
- registerskift undervejs
- introer og outroer
- samt, hvad du måtte have af spørgsmål og behov

Hold 1924 Lør/søn 2-3/11 2019 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen, møderum 1-3 - tilmeld

Hold 1925 Lør/søn 28-29/3 2020 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen, møderum 1-3 - tilmeld

Zydeco/TexMex med Leif Ernstsen 7 lektioner (1 hold) pris 400 kr, 14 lektioner (2 hold) 600 kr. Du kan frit sammensætte datoer. (se omtale nedenfor)

Hold 1928 Lørdag 12/10 2019 kl. 11 – 17 Glostrup Hallen, møderum 1-3, Leif Ernstsen  - tilmeld

Hold 1929 Søndag 17/11 2019 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen møderum 1-3, Leif Ernstsen  - tilmeld

Ud over scenekanten, et kursus i teater/sceneteknik med Leif Ernstsen 8 lektioner  pris 400 kr.
Kurset er for nye som tidligere deltagere, professionelle som amatører – alle der gerne vil brænde igennem med deres emne.
Efter denne weekend vil du være langt klogere på, hvorfor nogen brænder igennem fra scenen og andre ikke gør.
Og du vil forstå, at det ikke kun handler om medfødt talent, men i høj grad om at ha' kendskab til at række teknikker, der hjælper talentet på vej.
Du vil få redskaber til at komme i kontrol med situationen – samt begynde at forstå, hvorfor du nogle gange ikke er det, og du vil garanteret komme rigtig godt på vej til at blive det!
Kurset er for ALLE, for ”en scene” er alt fra en rigtig scene med et publikum foran, til et klasselokale fyldt med elever, et direktionslokale med en bestyrelse,
et festlokale fyldt med familie og venner, kandidatforsvaret i auditoriet, eller et møderum med projektfremlæggelser.
Kort sagt, dér hvor du står foran en hvilken som helst forsamling….. med hjertebanken, koldsved, knuder på tungen, en manglende nattesøvn bag dig på grund af nervøsitet,
og hvor du ville ønske, at du kunne fange og begejstre dine tilhørere!
Det kan læres hér!!

Hold 1932 Søn 16/2 2020 kl. 10.00 - 18.00 Glostrup Hallen, møderum 1-3 - tilmeld

Har du talt med din harmonika i dag? med Leif Ernstsen 14 lektioner (2 gange) pris 600 kr.
Ét er at spille harmonika - et andet er at udtrykke sig, tale gennem sin harmonika. Det er sidstnævnte, dette kursus drejer sig om.
Musik kan røre hjertet og sjælen, men kun hvis den, der spiller, giver denne side af musikken plads.
Harmonikaen er ikke kendt for at blive brugt til de store følelsesudtryk, men hér vil du blive introduceret til,
hvorledes du ved hjælp af bælgteknik, tonedefinering, dynamik samt administrering af harmonikaens mange muligheder, kan slå hul i denne myte,
og du vil opnå en langt større tilfredsstillelse ved at spille, end hvis du "bare" frembringer toner.
Undervisningen sker ud fra en grundholdning om, at musik er bevidsthed, og at det mentale spiller en ligeså stor rolle som alverdens fingerfærdighed.
Du kommer simpelthen tættere på at mærke dit instrument som en forlænget del af din krop, inden weekenden er omme.
Kurset bliver niveaudelt efter behov i grupper, så alle kan deltage

Hold 1933 Lør/søn 25-26/4 2020 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen, møderum 1-3 - tilmeld

LYD kursus 1 (for optrædende) -  LYD kursus 2 (for teknikere)  med Leif Ernstsen 7 lektioner (Lyd 1 eller 2) pris 400 kr, 14 lektioner (begge kurser) pris 600 kr.
Kurserne kan tages uafhængigt eller som supplement til hinanden. ( se omtale nedenfor)

Hold 1930 Lørdag 18/1 2020 kl. 11 - 18 Musisk sal, Vestervangskolen - tilmeld
Hold 1931 Søndag 19/1 2020 kl. 11 - 18 Musisk sal, Vestervangskolen - tilmeld

Cajun-harmonika
med Leif Ernstsen 7 lektioner (1 hold) pris 400 kr , 14 lektioner (2 hold) pris 600 kr. Du kan frit sammensætte datoer. (se omtale nedenfor):

Hold 1926 Lørdag 12/10 2019 kl. 11 – 17 Glostrup Hallen, møderum 1-3, Leif Ernstsen  - tilmeld

Hold 1927 Søndag 17/11 2019 kl. 11 - 17 Glostrup Hallen møderum 1-3, Leif Ernstsen  - tilmeld

"Spela Dragspel med Lars Holm"  14 lektioner (2 gange) pris 600 kr. (se omtale nedenfor)

Hold 1918 Lørdag / søndag 1-2/2-2020 begge dage 11.00 - 17.00 Glostrup Hallens møderum 3-5, Lars Holm - tilmeld

Verden rundt med din harmonika og Torben Nikolajsen 7 lektioner pris 400 kr.
Alle sejl bliver hejst, og luften skal strømme gennem bælgen, når vi bevæger os ud i den store verdens mangfoldighed af dejlige toner og musik for harmonika.
Kursen er sat: Vi starter i det nordiske tonesprog, og bevæger os som ringe i vandet - længere og længere væk fra hjemstavnen, hvor rytmikken og melodien begynder at ændre karakter.
Vi lægger til kaj og går i land for at hente musikalsk inspiration fra flere af verdens kontinenter.
Jeg glæder mig til at mødes med alle jer dejlige harmonikaspillere, som spiller med lysten og hjertet på vores skønne instrument.
Forudsætninger: Smil – Godt humør – Lidt nodekendskab/ Gehør og naturligvis – motivationen til at tage en opfordring/udfordring.
Harmonikasmil fra Torben Nikolajsen

Hold 1921 Lørdag 14/3-2020 kl. 10.00 – 16.00 Glostruphallen, møderum 1-5, Torben Nikolajsen - tilmeld

Aftenarrangement efter ovenstående kursus Kl. 17.00 - 21.00 Gratis adgang - Mad ca. kr. 120
Kursusdeltagerne samt medlemmer af VHK er velkomne med påhæng. Nærmere oplysning om tilmelding mv. udsendes via mail i februar 2020

Lær at spille til folkedans
med Knud Kristiansen
Det er en berusende oplevelse. Det særlige ved folkedansemusik er taw’et og tempoet, hvormed musikken spilles.
Vi indøver en times repertoire, i "Spil til dans" med rutinerede spillemænd og slutter med at spiller en onsdag i april 2020 i Roskilde, hvor vi oplever samspillet mellem dansere og musikere.
Noder udleveres før kursusstart.
Hold 1919  - pris 400 kr. Mandag 10/2 og 9/3 2020 kl. 19.00 – 21.45 Glostrup Hallen, restauranten. - tilmeld

Spil "anderledes" harmonika med John Priergaard 3 lektioner Pris 200 kr. pr. hold
At spille andet end traditionel harmonikamusik udvikler og åbner døre. 
John Priergaard vil lære os at udnytte harmonikaens mange muligheder - kun fantasien sætter begrænsninger.
Der lægges vægt på harmonikaens basspil, da bassen i rytmisk musik spilles ligeså selvstændig som diskanten. I denne sæson vil vi forsat arbejde med stykker, nogle har spillet før,
så vi kan gå mere i dybden med melodierne. Det være sig skæve taktarter og folkemelodier. Niveauet er, så alle kan deltage. Vel mødt!

Hold 1914A - pris 200 kr. Lørdag 30/11-2019 kl. 10.00 - 12.45 Glostrup Hallen, møderum 1-3. - tilmeld
Hold 1914B - pris 200 kr. Lørdag 07/03-2020 kl. 10.00 - 12.45 Glostrup Hallen, møderum 1-3. - tilmeld
Hold 1914C - pris 200 kr. Lørdag 18/04-2020 kl. 10.00 - 12.45 Glostrup Hallen, rmøderum 1-3. - tilmeld

Debat og musik? Harmonikaen elsket og hadet? (se omtale nedenfor)
Debataften med Kristian Rusbjerg - torsdag den 3. oktober 2019 kl. 19.30 Glostruphallens restaurant, Stadionvej 80, Glostrup. Entré 50 kr.


----------------------------------------------------------------------------------

Musikteori & hørelære på harmonika (hold 1905)
Musikteori behøver ikke at være kedeligt - de fleste bliver grebet af det - nogle bliver næsten afhængige.
Undervisningen er for alle, der spiller et instrument. Nodelære, nodelæsning, musikteori, rytmelære, hørelære med lytte-øvelser er nogle af de begreber, du skal beskæftige dig med.
Du lærer om nodeværdier, taktarter, intervaller, akkorder, harmonier, skalaer og meget, meget mere.
Vi starter med det grundlæggende og slutter med at harmonisere musikstykker, det vil sige at sætte basser, som passer. Du behøver ikke at have din harmonika med, da jeg demonstrerer på min egen og på klaver.


Italiensk for øvede med Kristian Rusbjerg (hold 1917)
Mit største harmonikaidol er Pietro Frosini (1885 – 1951) og med hans musik fik jeg rigtig lysten til at spille på harmonika og udvikle min teknik.
Midt 90’erne var jeg med til at stifte Frosiniselskabet i DK, som bl.a. stod for konkurrencen Frosini Grand Prix, der i samarbejde med Sverige, Norge og Finland prøvede på at fremme netop denne musik.
Derfor skal vi spille et eller flere af hans stykker og høre på originale indspilninger med Frosini selv.
Det bliver et kursus, hvor du skal have et godt kendskab til dit instrument for at kunne deltage, og du skal kunne læse noder og/ eller have et rigtig godt gehør.
Vi tager det hele i et roligt tempo, men jeg lover, at I bliver udfordret og får ny og spændende inspiration med hjem at arbejde med.

Cajun-harmonika (hold 1926 og 1927)
Få din harmonika til at lyde som en rigtig en-rader fra Lousianna.
Cajun-musikkens hede toner, seje rytmer og puls-puls-puls, spilles for det meste på en diatonisk en-rader,
men på dette kursus lærer du, hvordan din almindelige knap/tangent harmonika kan få den helt rigtige cajun-puls og lyd.
Gennem arbejdet med to forskellige melodier, opdager vi, hvad det lige er, der får det til at svinge.
Kurset bliver niveaudelt efter behov i grupper, så alle kan deltage.

Underviser Leif Ernstsen er professionel musiker gennem 40 år samt uddannet Rudolf Steiner-lærer, med mange års erfaring på området bl.a. under Den Rytmiske Aftenskole.
Leif Ernstsen har spillet harmonika siden han var 12 år. Hans basis og håndværk er den traditionelle, skandinaviske folketone lært gennem mesterlære hos de "gamle" spillemænd fra Rebild og Sverige.
Det er i dag et særkende ved underviser Leif Ernstsens spillestil, at han er gået i dybden med at analysere, hvad der ligger i begrebet "taw", så han er i stand til at formulere præcist,
hvad det er der får musikken til at svinge.

Zydeco/TexMex (hold 1928 og 1929)
Zydeco og TexMex er to forrygende stilarter, som begge leger med tremolospil over terts- og kvintharmonier.
Lyder det som russisk eller lyder det spændende!? (hvem siger russisk ikke er spændende!!??)
Uanset hvad vil du efter dette kursus være uendeligt meget klogere og kunne spille på nogle måder, du ikke vidste fandtes eller var mulige.
Kurset bliver niveaudelt efter behov i grupper, så alle kan deltage.

Underviser Leif Ernstsenhar spillet Cajun og TexMex i P.A. & Bellpepper Bous i mere end 2 årtier, samt gennem mange års samarbejde med cajun-harmonikaspilleren Bruce Daigrepont fra
New Orleans og har udviklet en helt enestående indfaldsvinkel til cajun-musikken


"Rockholdet" (Hold 1915 og 1916)
Harmonikaen er konstrueret på en måde, der lægger op til at spille vals, polka og mere af samme slags, som kigger lige til højrebenet for en harmonikaspiller.
Man kan også spille roskmusik på en harmonika, men det kræver et spillemønster, der er lidt anderledes, end vi er vant til.
Det er faktisk ikke skræmmende svært, når bare man får at vide, hvordan man skal gøre. Alt dette arbejder "Øyvind og rockerne" med, og blandt gevinsterne er, at vi spiller melodier,
som man ikke har hørt 1000 gange før på harmonika, og samtidig at de kører i en forfriskende og anderledes stil.
Hold jer endelig ikke tilbage, for der er altid plads til en spiller mere på dette nyskabende og dejlige hold.

Bente Kure - Sangskrivning for seriøse sangskrivere - proff eller amatør (hold 1922)
Få versefødderne i takt og spræl med sproget, så lyttende ører bliver spidset!
Et kursus v/sanger, digter og sangskriver Bente Kure fuld af skrivepraksis.
Og skrivepraksis menes helt bogstavelig. Kurset er én uafbrudt vekslen mellem oplæg/skriveøvelser/inspirations-kick, sangskriv med én-til-én-coaching og efterfølgende deling med masser af feedback.
Dette vil du bl.a. få med hjem:
* Indsigt i hvordan man henter inspiration ud af de utroligste ting.
* Direkte coaching på lige netop den nød, du sidder og ikke kan få knækket.
* Masser af redskaber til idéudvikling af nye sange og andre tekster.
* Staldtips til hvordan du får ord og toner til at danse sammen.
* Både kunstnerisk tryllestøv og helt lavpraktiske skrive metoder til det hele.

Tidligere kunder/kursister udtaler:
"Bente er en meget nærværende og humoristisk underviser. Hun er både intuitiv og strategisk, når hun øser af en næsten uudtømmelig skatkiste af metoder, der fører dig ad helt nye veje" 

Bente Kure - Skriv! Skriv! Skriv!  - en skrivelegestue for voksne (hold 1923A, 1923B og 1923C)
Skriv din historie til dine børnebørn - skriv en sang - digt om dit liv - eller om de andres - gå H.C.Andersen eller Halfdan Rasmussen i bedene - og frem for alt; NYD en weekend i selskab med dit skrivetøj,
din fantasi og de andre, der også skriver løs.
Et kursus v/ Bente Kure fuld af skrivepraksis: Vi vil bruge alskens underholdende redskaber; bl.a. overraskende ordlege og indfaldsvinkler der udvikler og driver gæk med fornuften.
Du vil lære at bruge dit sprog, så der kommer farver, lyde og dufte både i og mellem linjerne. Der vil både blive drysset kunstnerisk tryllestøv og givet helt lavpraktiske skrivemetoder til det hele.
Og det er for begyndere som øvede, for det er samme værktøjer vi bruger, og en skovl er jo en skovl uanset hvilken jord, den graver i.

Tidligere kunder/kursister udtaler:
"Bente møder sine kursister lige midt i nærværet, og med lethed, latter og gedigne redskaber guider hun os flere trin højere op ad skribent-stigen. Meld jer, slå ørerne ud, spids blyanten og få rystet jeres indre ordbog!"

"Spela Dragspel med Lars Holm" (hold 1918)
DRAGSPELSHISTORIA
Forfatteren Bo Nyberg har skrivit tre fantastiske böcker om "DET SVENSKA DRAGSPELET": Del 1 - 1829-1945,  Del 2 - 1945-1960, Del 3 - 1960-1999
Till varje del finns också en mycket interessant CD-skiva. Med hjälp av bok och CD-skiva får vi lære oss mycket om många av Sveriges DRAGSPELSKUNGER
MEN vigtigast av allt:Lars Holm har valt ut 10 kompositioner (från CD-skivorna) som vi ska spela på kursen. PS. Tag gärna med Lars Holms dragspelsskola om du har den.
Många hälsningar från LH
.

LYD kursus 1 for optrædende (hold 1930) og LYD  kursus 2 for teknikere (hold 1931)
Kursus 1 til: - Dig der optræder og gerne vil arbejde med din indbyggede- eller vante mikrofon - at arbejde med effektpedaler - den lydmæssige oplevelse
af at stå på scenen - mikrofonteknik - indsigt i brug af monitor og hvordan den kan hjælpe dig - at "designe" dit arbejdsområde på scenen - kommunikation med lydtekniker og visevært/konferencier
Kursus 2 til: - Dig der vil i dybden med teknikken og arbejde med mixerpultens muligheder og opbygning - at undgå feedback/hyl - valg af mikrofoner og højttalere - placering af mikrofoner
og højttalere samt vide/prøve mere om: Equalizeren Compression Reverb(rumklang) Delay (ekko) Chorus/Flange (pitchcontrol)
Leif vil samle op på de spørgsmål, I måtte have.
Du vil kunne arbejde med at designe din egen lyd på din vokal og/ eller instrument (det, som flere af jer ønskede, men ikke nåede på LYD 1).
I små grupper vil I komme til at prøve sammen at lave et færdigt lydbillede (= en færdig “produktion”) på en optrædende.

Debat og musik? 
Debataften med Kristian Rusbjerg
Instrumentet, folk har elsket eller hadet, er og bliver en passioneret kærlighedsaffære for Kristians vedkommende,
og med 30 års erfaring med instrumentet vover han at lægge op til en musikalsk debataften om og med harmonikaen.
Harmonikaen er et sjovt musikinstrument, der har oplevet både op- og nedture igennem tiden. Noget, de fleste forbinder med ordet hygge, og det må jo være lige noget for os danskere.
Om man er til harmonika eller accordion, folkemusik eller klassisk, så har instrumentet i sine forskellige afskygninger forstået at være repræsenteret eller har mast sig ind i genrerne.

Med et pladesalg på over 100.000 eksemplarer, 2 guld plader og en platin plade, medvirkende på adskillige pladeudgivelser, en nominering til Danish Music Award, tv og radio optrædener
og p.t. omkring 15 forskellige musikalske konstellationer og alt sammen med sin harmonika, kan man vist roligt sige, at Kristian Rusbjerg har ” trukket bælge ” længere ud end de fleste.
Kristian begyndte at spille harmonika som 10 årig med sin bedstefar som læremester. Melodierne blev indøvet efter gehør, og kort efter de første toner blev lært,
spillede Kristian med i en skolekoncert og kom så med sin bedstefar i Videbæk og Herning harmonikaklub. Siden har han fulgt sin passion for instrumentet ud i mange forskellige genre.